CRM-system anno 2023

16. marts 2023
Værd at vide om CRM
CRM står for ”customer relationship management”. Som navnet antyder, er det en type af software, der kan bruges til at styre alle en virksomheds kontakter og interaktioner. Det kan fx være relationer med potentielle eller nuværende kunder, leverandører, partnere, sælgere osv. Lige meget hvordan du anvender systemet, så vil det endelige formål være at sikre loyale og tilfredse kunder, reducere dine omkostninger og forbedre dine indtægter.

Overblik

Når man taler om CRM-systemer, er det typisk ’det forkromede overblik’, som bliver nævnt først. Og fordelen er netop, at du får et samlet overblik over alle kundeinformationerne, medarbejdernes opgaver, sager, intern og ekstern kommunikation og meget mere. Når informationer samles ét sted, bliver hverdagen mere effektiv. Det betyder mindre administration samt et bedre samarbejde kollegaerne imellem.

Effektivisering af processer

Med indsamling af data – det kunne være marketingleads – vil du i et CRM-system kunne automatisere en række processer, såsom lead nutering eller salgstilbud. Dermed kan systemet frigive tid for medarbejderne, som kan bruges på at styrke eller opbygge nye kunderelationer.

Detaljeret datatracking

Fordi din data med et CRM-system er samlet ét sted, kan medarbejdere altid hente opdaterede og detaljerede data i form af rapporter, dashboards og statistikker. På den måde får dine sælgere bl.a. mulighed for at automatisere og administrere deres pipelines, evaluere deres præstationer, spore resultater og få overblik over deres fremskridt med et enkelt blik. Manglende eller ufuldstændig CRM-data kan omvendt være med til at begrænse din indtjening og betyde en dårligere service over for dine kunder.

Større indsigt i forretningen

Der er ingen tvivl om, at et CRM-system giver dig mulighed for at få en dybere indsigt i virksomhedens nøgletal og KPI’er. Det kunne være i forhold til salgsindsatsen, lead management eller kundetilfredshed, hvor man hurtigt kan få overblikket, handle og forholde sig til næste skridt. Og vigtigst er det altså, at det er samme oplysninger som ALLE i virksomheden har adgang til – på tværs af afdelinger.

Hvad så nu?

Et CRM-system hjælper altså dine teams til at blive både hurtigere og bedre til at skaffe nye kunder/sælge mere, fordi platformen gør en stor del af arbejdet. Og så forbedrer systemet din succesrate ved at bygge bro mellem salg, service og marketing.

Men hvordan kommer du videre?Der er nemlig masser af CRM-leverandører til rådighed og det kan faktisk synes uoverskueligt at tage (den rigtige) beslutning. Hvis du ved en masse om CRM-platforme i forvejen og derfor nok ikke er målgruppen til denne artikel, kan du bare slå dig løs. Omvendt, hvis du er helt ny i CRM-verdenen og ydermere ikke er IT-kyndig, så vælg en samarbejdspartner, der kan holde dig i hånden og sikre, at I får det optimale udbytte af jeres system.