Overhold GDPR med CRM

6. august 2019
Værd at vide om CRM

GDPR med SugarCRM

GDPR (General Data Protection Regulation) også kaldet Persondataforordningen, er en EU-forordning, som skal styrke beskyttelsen af personoplysninger og privatliv i forbindelse med transaktioner indenfor EU. GDPR indeholder nogle rettigheder som alle kunder har ret til at påkalde.

Hvilke oplysninger får man kontrol over indenfor GDPR-lovgivningen?

Det kan være svært at overholde GDPR-lovgivningen uden at have det rette IT-system, der kan sikre at den bliver overholdt til punkt og prikke. I bund og grund omfatter loven alle oplysninger, der kan identificere dig. Det kan eksempelvis være:

  • Navn, alder og køn
  • CPR-nummer
  • IP-adresse
  • Lokation
  • Fingeraftryk
  • Helbred
  • Økonomi
  • Religiøs eller seksuel overbevisning

Databeskyttelsesloven?

Databeskyttelsesloven beskriver, hvordan virksomhederne skal beskytte og behandle kunders personlige oplysninger. Derigennem gør loven det klart, hvilke rettigheder kunderne har.

  • Retten til at takke nej til direkte markedsføring.
  • Retten til at få ændret fejl i oplysninger
  • Retten til at vide, hvad dine personlige oplysninger bliver brugt til
  • Retten til at få udleveret alle oplysninger den pågældende virksomhed har om kunden

Databeskyttelse med SugarCRM

Personlig data er værdifuldt, og det er lettere end nogensinde før at indsamle denne data. Selvom al den data, har været et kæmpe boost i salgs- og markedsføringsstrategier, har det skabt nogle dårlige vaner. Mens nogle virksomheder er åbne omkring deres håndtering af personoplysninger, kan det dog stadig være svært at overholde GDPR-lovgivningen, uden et velfunderet CRM-system.

SugarCRM har et databeskyttelsesmodul som er udviklet til at overholde GDPR-lovgivningen. Kunder kan derfor altid anmode om at få rettet, slettet eller tilgå forskellige oplysninger. Dette bliver registreret automatisk i databeskyttelsesmodulet.